Arkivfoto

Arkivfoto

Advarsel: Falsk politimand forsøger at franarre følsomme oplysninger

En falsk politibetjent er for tiden på spil. Særligt i Værløse i Nordsjælland har flere borgere mandag eftermiddag og aften været udsat for opkald fra manden, som foregiver at være fra politiet. Det oplyser det ægte politi.

Under påskud af at borgerne har været udsat for hackerangreb, beder manden om forskellige oplysninger blandt andet om, hvor mange penge, de har indestående i banken og oplysninger om deres kort- og kontonummer.

Flere af borgerne har dog fattet mistanke og kontaktet det rigtige politi, som nu advarer om manden.

Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du bliver kontaktet af den falske betjent.

jn

Publiceret 25 June 2019 11:00