51-årig mands liv stod ikke til at redde.

51-årig mands liv stod ikke til at redde. Øxenholt Foto

51-årig mand fundet livløs i vandet

Mand fik et ildebefindende, da han torsdag aften var ude at svømme i havet syd for Aarhus

Af
Jeppe Rafn

En 51-årig mand fra Aarhus er her til aften afgået ved døden efter at have været ved stranden ved Ørnereden i Højbjerg syd for Aarhus.

"Han havde været ude at svømme med sin kone og blev fundet livløs i vandet med ryggen opad," fortæller Østjyllands Politis vagtchef Flemming Lau til Lokalavisen.

Der var en livredder til stede, som fik trukket manden op ad vandet og begyndte på hjertelunge redning. Østjyllands Politi modtog et alarmopkald om hændelsen klokken 18.52, og der blev sendt politi, ambulance og læge, som prøvede at genoplive manden.

Det var desværre forgæves. Den 51-årige mand blev erklæret død på stedet af en læge.

"Vi formoder, han fik et ildebefindende i vandet. Der er ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet," siger vagtchefen.

Publiceret 27 June 2019 20:41