Foto:

Foto: Christian Liliendahl/RitzauScanpix

Fire anmeldelser om seksuelle overgreb på Roskilde:

Mand vågnede nøgen

En 33-årig har anmeldt, at han er blevet seksuelt krænket af en kvindelig bekendt

Midt- og Vestsjællands Politi har haft endnu et begivenhedsrigt døgn i forbindelse med Roskilde Festival.

Det seneste døgn har politiet modtaget fire anmeldelser om seksuelle krænkelser på festivalen. To af anmeldelserne kom fra mænd, mens de to andre var fra kvinder.

En 33-årig mand har anmeldte fredag aften, at han natten til tirsdag blev seksuelt krænket af en kvindelig bekendt.

Manden var frivilligt gået med ind i kvindens telt for at sove. Han havde afvist, at der skulle ske nogen form for fysisk kontakt, men om morgenen vågnede han nøgen, og havde en mistanke om at han var blevet forulempet af kvinden.

Politiet skal nu afhøre kvinden, for at få hendes forklaring i sagen.

Også en 18-årig mand har anmeldt en forulempelse begået af en fyr, han havde mødt på festivalen, som han ikke kendte i forvejen.

Han har forklaret, at han gik med ind i fyrens telt, og her blev den 18-årige udsat for seksuel krænkelse af fyren.

Den 18-årige anmeldte kort efter episoden til politiet, der påbegyndte en efterforskning af sagen.

Den 18-årige overvejer nu, om han vil deltage i de undersøgelser som politiet skal foretage for at få sagen belyst.

Koncert-krænkelse og forulempelse i telt

Klokken 23.18 fredag anmeldte en 19-årig kvinde til festivalens personale, at hun under en koncert i Arena-teltet var blevet udsat for en blufærdighedskrænkelse, da en mand havde presset sit underliv op imod hende.

Da hun konfronterede ham med episoden, forlod han smilende stedet, hvorefter hun henvendte sig til sikkerhedspersonalet på festivalen, der tilkaldte politiet. Sagen undersøges nu nærmere, for at forsøge at finde frem til manden.

Han beskrives som: 25-35 år, brunt, halvlangt hår med sideskildning, skæg omkring munden. Han var iført en flaskegrøn trøje.

Klokken 23.35 var den en 20-årig kvinde, der henvendte sig til samaritteltet og anmeldte, at hun kort forinden var blevet udsat for en seksuel krænkelse af en mand hun lige havde mødt.

Politiet blev tilkaldt, og den 20-årige forklarede, at hun havde siddet og drukket sammen med en gruppe fyre på festivalen. Da hun forlod stedet for at møde sin kæreste, fulgte en fyr fra gruppen med kvinden, idet han skulle samme vej.

Undervejs fik fyren trukket kvinden med ind i sit telt, hvor han forulempede hende seksuelt. Politiet efterforsker nu anmeldelsen og forsøger i det omfang, som den kvinden ønsker at medvirke, at få klarlagt omstændighederne i sagen.

dp

Publiceret 06 July 2019 16:02