Arkivfoto

Arkivfoto

Bilejer erkender: Opfandt falsk historie om væbnet røveri

En 74-årig mand, som 15. juli anmeldte, at han havde fået frarøvet sin bil, erkender nu overfor politiet, at anmeldelsen var falsk. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, som har sigtet den 74-årige mand for falsk anmeldelse.

Mandens Volvo XC60 skulle være blevet frarøvet af en svensktalende blaffer, som han samlede op ved Vejen, og som, efter den 74-åriges udsagn, truede ham med kniv til at forlagde bilen. Men noget i sagen stemte slet ikke.

Det har efterfølgende vist sig, at den 74-årige dagen inden anmeldelsen selv havde kørt bilen til Flensborg, hvor tysk politi fandt den efterladt på en parkeringsplads og kontaktede Syd- og Sønderjyllands Politi.

Et muligt motiv til røverihistorien kunne være forsikringssvindel. JydskeVestkysten fortæller, at der ifølge hjemmesiden tjekbil.dk er registreret pant på 160.000 kroner i Volvoen.

jn

Publiceret 24 July 2019 16:35