Arkivfoto.

Arkivfoto.

Livsfarligt: Stålwire spændt ud i børnehøjde på cykelsti tæt på skole

Mindre børn kunne komme slemt til skade, når de cyklede på stien

Konsekvensen kunne være katastrofal, da en ukendt gerningsmand spændte en stålwire ud over en cykelsti tæt på en skole i Greve syd for København.

Klokken 21.54 ringede en borger til politiet, fordi hun havde bemærket noget mistænkeligt på cykelstien på Lilleholm ved Mosede Skole.

En stålwire var bundet fast og hen over et stykke af stien, så man som cyklist kunne blive væltet af cyklen, - og mindre børn kunne komme slemt til skade, når de cyklede på stien, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet understreger, at det kan være livsfarligt - og i øvrigt strafbart - at udspænde wire, fiskeline eller andet på stier og veje.

Publiceret 25 July 2019 10:47