Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock WavebreakMediaMicro - stock.adobe.com

Røveri i svømmehal

En ansat i Asnæs Svømmehal blev onsdag aften udsat for røveri, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som fik anmeldelsen fra svømmehallen klokken 18.34.

To tyveknægte havde skaffet sig adgang til svømmehallen men blev overrasket af medarbejderen på stedet, som råbte personerne an.

Medarbejderen blokerede også vejen for gerningsmændene, som valgte at anvende vold for at komme væk. Derfor er sagen oprettet som en røveri-sag, oplyser politiet.

Røverne slap afsted med penge fra et pengeskab.

Borgere, som har oplysninger i sagen, må gerne kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 25 July 2019 10:34