Arkivfoto.

Arkivfoto.

Chokeret familie sejlede i lille jolle - pludselig lå død mand i vandet foran dem

Klokken 14.41 mandag anmeldte en chokeret, 38-årig mandlig bådejer fra Køge, at han under sejlads med sin familie i en mindre jolle havde fundet en livløs mand i vandet i Køge Havn, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den livløse mand blev bragt ind til kajen i havnen, hvor redningsberedskabet bjærgede ham i land. Manden blev med det samme erklæret for afgået ved døden og bragt til Køge sygehus.

Ud fra personlige dokumenter i hans tøj havde politiet en formodning om, hvem den omkomne kunne være. Han blev efterfølgende identificeret som en 88-årig mand fra Roskilde, hvis pårørende blev underrettet om sagen.

Politiet betragter sagen som en ulykkelig hændelse.

Publiceret 30 July 2019 12:09