Denne 17-årige pige fra Roskilde er meldt savnet. Privatfoto

Denne 17-årige pige fra Roskilde er meldt savnet. Privatfoto

17-årig pige savnet:

Ikke set siden tidlig fredag morgen

En pige fra Roskilde blev sidst set, da hun cyklede fra sin bopæl

(Opdatering kl. 14: Politiet oplyser, at pigen nu er fundet)

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser i øjeblikket en 17-årig pige fra Roskilde.

Pigen blev sidst set fredag morgen klokken 07.30, hvor hun forlod sin bopæl i Roskilde.

Hun kører formentlig på en sort damecykel med kurv bagpå.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Lokalavisen.dk, at der er kale om en såkaldt 'humanitær eftersøgning'.

"Vi er ikke nervøse for eller har mistanke om, at der skulle være sket en forbrydelse. Men nu er der snart gået halvandet døgn. Familien er bekymret, og vi vil gerne have hende fundet," lyder det fra politiet.

Der bliver i øjeblikket søget med hunde i området ved pigens bopæl.

Ser du, eller har du set, pigen, så hører politiet meget gerne fra dig.

Hun beskrives som cirka 160 centimeter høj, spinkel af bygning og med brunt, langt hår.

Hun bar en lysegrøn, kort jakke, sorte, løse buker og havde hvide Adidas-sko på.

dp

Publiceret 10 August 2019 12:22