Temafoto.

Temafoto.

Sexkrænker slog til i bybus: Var sammen med kvinde og barn

Tirsdag blev en 18-årig kvinde blufærdighedskrænket i bus 381 i Allerød

En mor til en 18-årig kvinde kontaktede tirsdag klokken 14.51 Nordsjællands Politi og anmeldte, at datteren kort forinden havde haft en meget ubehagelig oplevelse i buslinje 381 i Allerød.

En fremmed mand havde sat sig over for den 18-årige i bussen, hvor han prøvede at komme i kontakt med hende, ligesom han tog et billede af hende. Dernæst satte manden sig tættere på den 18-årige og begyndte at beføle hende i skridtet, hvorefter han stod af. Manden i bussen havde ifølge den 18-åriges observationer selskab af to andre personer, der muligvis var hans kone og søn, oplyser politiet, som nu efterlyser gerningsmanden.

Han beskrives som: Mand, østeuropæisk af udseende, 45-50 år, 165 cm., almindelig af bygning, brun i huden, sort kort hår og skægstubbe. Øjnene sad tæt og var store og brune. Talte engelsk. Var iført sort vindjakke, jeans og medbragte en sort rygsæk.

Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger om hændelsen i bussen eller den efterlyste mand.

jn

Publiceret 14 August 2019 12:04