Modelfoto: Adobe Stock

Modelfoto: Adobe Stock alphaspirit - stock.adobe.com

Person anholdt i bus: Havde kuffert fyldt med 12.600 ulovlige piller

Toldstyrelsen tilkaldte onsdag klokken 15.46 politiet efter en kontrol af en bus på Cargovej i Nørre Alslev på Falster. Tolderne havde fundet en kuffert fyldt med ulovlige piller.

Vidner forklarede til politiet, at kufferten, som viste sig at indeholde cirka 12.600 piller af mærket Subutex, der indeholder ulovlige stoffer, tilhørte en 44-årig udenlandsk mand.

Den 44-årige blev anholdt klokken 17.57 og sigtet for salg af stoffer. Han blev taget med til politistationen i Nykøbing Falster, hvor han blev afhørt.

En 23-årig udenlandsk mand, der var med samme bus, havde en låsbar foldekniv og 2,46 gram skunk på sig. Han blev sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

jn

Publiceret 22 August 2019 10:50