Arkivfoto

Arkivfoto

Anklage mod 37-årig: Havde samleje med 13-årig igen og igen

Retten i Næstved indleder i dag en straffesag mod en 37-årig mand, som er tiltalt for at have haft indtil flere samlejer med en mindreårig pige. Det skriver sn.dk.

Manden skulle ifølge anklageskriftet have haft seksuel omgang med pigen, som i dag er 16 år gammel, i sin lejlighed i Næstved i perioden fra sommeren 2016 til februar 2018 - altså fra pigen kun var 13 år og frem.

Alle samlejer er sket under udnyttelse af mandens fysiske og psykiske overlegenhed, hvilket er en skærpende omstændighed, skriver sn.dk.

Dømmes manden skyldig, kan har få op til otte års fængsel.

jn

Publiceret 27 August 2019 10:24