Skud affyret på politistation: Område afspærret

Området omkring politistationen i Horsens er onsdag formiddag blevet afspærret, efter der er blevet affyret et skud på politistationen. Det oplyser Horsens Folkeblad.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed er efter normal procedure gået ind i efterforskningen af sagen, som betegnes som et vådeskud. Ingen skulle være blevet ramt.

"Vi er blevet kontaktet af det lokale politi, efter der tidligere på dagen blev afgivet et vådeskud inde på politistationen. Vi har nu indledt en strafferetslig undersøgelse af sagen," siger kontorchef fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Karina Toftgaard Matthiesen, til Horsens Folkeblad.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

jn

Publiceret 28 August 2019 13:54