Arkivfoto.

Arkivfoto.

Firmafesten løb af sporet: Kommunal leder tiltalt for voldtægt af mand

En mandlig leder i Odense Kommune står tiltalt

En mandlig leder i Odense Kommune står på torsdag tiltalt ved Retten i Odense for voldtægt af en mandlig kollega begået under en firmasammenkomst, skriver Fyens.dk.

Af anklageskriftet, mediet har fået aktindsigt i, fremgår det, at manden er tiltalt for dels voldtægt og dels blufærdighedskrænkelse - begået en sen eftermiddag og aften i forsommeren under en firmasammenkomst i lokaler tilhørende Odense Kommune.

Voldtægten fandt sted i løbet af aftenen, hvor den mandlige leder tiltvang sig andet seksuelt forhold end samleje med en mandlig kollega, som på grund af sin beruselse ikke var i stand til at modsætte sig handlingen. Kollegaen lå på en briks.

Der er indkaldt i alt syv vidner i sagen, som i løbet af retsdagen skal afhøres om, hvad de har set og hørt under firmafesten, skriver Fyens.dk.

Publiceret 31 August 2019 15:46