Arkivfoto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Flere personer i livsfare: Spiste hashkager købt på Christiania

Flere personer har været i potentiel livsfare efter at have spist hashkager solgt i Pusher Street på Christiania.

Personerne har været indlagt med symptomer som lav puls, bevidstløshed og psykoselignende tilstande, oplyser Københavns Politi på twitter og beder samtidig folk, som har oplysninger om kagerne til at kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Københavns Politi oplyser samtidig, at man onsdag aften gennemførte en aktion mod hashkøberne i området omkring Christiania, som en del af indsatsen mod den organiserede hashhandel. På to timer blev 58 personer sigtet for at være i besiddelse af hash. Syv mindreårige blev sigtet, og forældre og hjemkommuner blev underrettet.

jn

Publiceret 05 September 2019 14:34