Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Alvorligt uheld: Varebil kørte direkte ud foran bil

Tre personer blev ved midnat natten til lørdag bragt på hospitalet efter at have være involveret i en trafikulykke på Assensvej ved Glamsbjerg på Fyn, skriver Fyens.dk.

En 20-årig rumænsk mand, som var kørende i en varebil, overså sin ubetingede vigepligt og kørte direkte ud foran en bil med en 40-årig mand og en 15-årig dreng, hvilket resulterede i et dramatisk sammenstød.

Det så heldigvis voldsommere ud end det var. Alle tre skulle ifølge Fyens.dk være indlagt med mindre skader.

Rumæneren fik en straksbøde for sin trafikforseelse.

jn

Publiceret 07 September 2019 08:50