Arkivfoto.

Arkivfoto.

"I er nogle små ludere"

Mand med narko kaldte betjente fra ludere

En 18-årig mand var ikke videre tilfreds, da han mandag kl. 19.01 blev standset af en patrulje i krydset Skanderborgvej/Ormslevvej i Viby ved Aarhus.

Inde i bilen fandt betjentene noget skunk og hash, som han blev sigtet for at besidde. Da patruljen var ved at være færdig på stedet, sagde den 18-årige højt: ”I er nogle små ludere”, oplyser Østjyllands Politi.

Betjentene vendte derfor om, mens manden forsøgte at forklare, at han havde sagt sætningen højt i telefonen til en ven. Da han blev spurgt om, hvorfor han sagde ”I” til sin ven, forklarede han, at vennen havde højttaler på mobilen, og der var flere andre sammen med vennen. Den forklaring godtog betjentene ikke, og den 18-årige blev anholdt og sigtet for at fornærme politiet.

Publiceret 17 September 2019 11:40