Arkivfoto

Arkivfoto

Kvindelig hundelufter påkørt af traktor: Ramt i hovedet

Af
Jacob Nielsen

En 45-årig kvinde blev mandag klokken 13.20 ramt af et køretøj, da hun var ude at gå tur med sin hund på Havgårdsvej ved Søndersø på Fyn. Det oplyser Fyns Politi.

En traktor med påhængsredskab kom kørende i nordvestlig retning ad Havgårdsvej, hvor den 45-årige kvinde samtidig kom gående med hunden.

I det at traktoren passerede kvinden, blev hun ramt af et eller andet fra et redskab bag på traktoren. Kvinden selv beskriver genstanden som en tynd stang.

Hun blev ramt på højre arm og på højre side af hovedet og fik en flænge på kinden lige ved siden af højre øje.

Traktorføreren har formentlig ikke opdaget, at kvinden blev ramt, og derfor fortsatte den blot efter påkørslen, oplyser Fyns Politi.

Kvinden blev efterfølgende af politiet anbefalet til at søge behandling på sygehuset. Hun skulle ikke være kommet alvorligt til skade.

Publiceret 17 September 2019 11:24