Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Disse mænd har plyndret Kvickly mindst 10 gange: Hvem er de?

Midt- og Vestjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere de to mænd på billederne, som er mistænkt for fra juli til september at have begået flere tilfælde af butikstyveri mod Kvickly i Silkeborg i forening med yderligere en medgerningsmand, man desværre ikke har billeder af.

Gerningsmændene har lagt spiritusflasker i en indkøbskurv og flyttet sig til et sted uden for overvågningskameraerne, hvor de har lagt flaskerne i en sort rygsæk med gult logo ”CAT”, hvorefter de har forladt forretningen, ofte gennem selvbetjeningslinjen. De har udført denne form for tyveri mindst 10 gange til en samlet værdi af mindst 10.000 kroner.

Gerningsmand A beskrives som: Mand, 25-30 år, ca. 170 cm. høj, alm. af bygning med kort sort hår. Han var iført sort hættetrøje med hvide ærmer og hvidt på ryggen, sorte bukser og medbragte sort rygsæk med gult logo ”CAT”.

Gerningsmand B beskrives som: Mand, 25-30 år, ca. 170 cm. høj, alm. af bygning med kort sort hår, dog længere pandehår. Han var iført sort tøj og havde forbinding om højre hånd henover knoerne.

Der er ikke noget signalement af gerningsmand C, som har hjulpet de to mænd.

Borgere, der har oplysninger om personernes identitet eller opholdssted, bedes kontakte politiet på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 19 September 2019 14:10