Arkivfoto.

Arkivfoto.

Kvindelig kondiløber fumlede med mobilen: Jeg så pumaen

Den 'midtjyske puma' er igen igen blevet set

Sagen om den 'midtjyske puma' vil ikke dø. Nu har Sydøstjyllands Politi igen modtaget en anmeldelse fra en person, som har set et stort kattedyr, skriver Lokalavisen Aarhus.

Det skete onsdag kl. 20.30 i et skovområde på Skærsåvej lige syd for Ry i Midtjylland, hvor en kvinde var ude at løbe.

Hun har til politiet forklaret, at hun så et puma-lignende dyr i et buskads, der kiggede på hende. Kattedyret stak sit hoved og ene forben ud fra buskadset cirka 20-30 meter fra hende. Hun forsøgte at tage et billede med sin mobiltelefon, men nåede det ikke, før dyret havde sneget sig tilbage i buskadset.

"Vi rykkede ikke ud på stedet, da vi modtog anmeldelsen. Jeg ved ikke, hvorfor det ikke blev prioriteret," siger politikommissær Jesper Christensen, Sydøstjyllands Politi.

Den kvindelige løber har beskrevet 'pumaen' som et lyst/brunt kattelignende dyr med et trekantet ansigt. Der står ikke noget i politirapporten om dyrets størrelse.

Publiceret 19 September 2019 10:03