Ældre kvinde sad fast mellem sæderne i en Toyota Aygo.

Ældre kvinde sad fast mellem sæderne i en Toyota Aygo. Modelfoto: Adobe Stock.

Ekstremt uheld: Ældre kvinde sad uhjælpeligt fast mellem bilsæder

Beredskab tilkaldt for at hjælpe kvinde fri

En ældre kvinde var ualmindeligt uheldig, da hun lørdag omkring kl. 18 skulle ud af en Toyota Aygo i Nykøbing Mors.

"Hun fik sandsynligvis overbalance, så hun gled ned mellem sæderne, og tre andre personer, hendes mand og et andet ægtepar, forsøgte at få hende ud af bilen. Men det kunne de ikke. Hun lå helt klemt fast mellem sæderne," fortæller indsatsleder Claus Sejer fra Nordjyllands Beredskab til nordjyske.dk.

Efter hendes mand og det andet ægtepar forgæves havde forsøgt at få hende ud af bilen, ringede de 112.

Udover beredskabet blev der sendt en ambulance til stedet, og redningsfolkene gav kvinden noget smertestillende, fordi hun havde fået smerter af at ligge mellem sæderne.

Selv for beredskabet var det ikke nogen nem opgave at få kvinden fri. Det tog omkring tre kvarter at få hende ud af bilen.

Til sidst lykkedes det ved hjælp af skub og løft af beredskabets folk fra begge sider på bagsædet. Derefter blev hun kørt til tjek for smerter i benet på sygehuset i Thisted, skriver nordjyske.dk.

jr

Publiceret 22 September 2019 08:52