Arkivfoto.

Arkivfoto.

Tragedie: Person påkørt af tog - togtrafik lammet

Ramt af et tog ved Vejle Station

En person er blevet ramt af et tog ved Vejle Station, oplyser DSB til Ritzau.

Derfor holder togene mellem Skanderborg og Vejle/Fredericia stille mandag formiddag.

Politiet arbejder på stedet, og først når deres indsats er afsluttet, vil sporene igen blive åbnet for togtrafik.

Som konsekvens har DSB bestilt togbusser til at køre på strækningen.

Der vil blive kørt med busser mellem Fredericia i syd og Aarhus i nord, oplyser DSB's pressevagt.

Togbusserne vil blandt andet stoppe i Horsens og Skanderborg på ruten til og fra Aarhus, skriver Ritzau.

Der er endnu ikke oplysninger om den påkørte persons tilstand.

Publiceret 23 September 2019 10:45