Røver truede sig til penge.

Røver truede sig til penge. Modelfoto: Adobe Stock

Dansk røver efterlyses: Truede ekspedient med lang kniv

Knivbevæbnet mand truede sig til penge i en kiosk

Af
Jeppe Rafn

Sydøstjyllands Politi efterlyser gerningsmanden til et røveri mod en kiosk i Løsning.

Røveriet skete mandag kl. 17.09 mod butikken Tips & Håndkøb i Vestergade, hvor en maskeret mand kom ind og truede sig til noget af omsætningen.

Han truede med en kniv på 20-30 centimeter og fik et mindre kontantbeløb med, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Efter røveriet løb han væk ad Vestergade i østlig retning.

Gerningsmanden beskrives som en dansk mand på 18-20 år og 175-180 centimeter høj.

Han havde sort elefanthue og sort tøj på og medbragte en sort Puma sportstaske.

Fodtøjet var hvide Fila sko med en lyserød stribe på siden og turkishgrøn farve på hælen.

Publiceret 24 September 2019 09:24