Arkivfoto.

Arkivfoto.

Mand med masser af kontanter i kroner og dollars gik fuldstændig amok i bus: Uha - det kostede ham DYRT

Politiet måtte lægge manden i håndjern - og så dukkede en overraskelse frem

Mandag kl. 14.59 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand havde optrådt aggressivt og havde slået ud og spyttet efter en kvinde i en bus, der kørte på Silkeborgvej i Åbyhøj ved Aarhus.

Der blev sendt en patrulje, som fik standset bussen på Vester Allé, hvorefter betjentene gik ind i bussen og fik kontakt til den 46-årige mand.

Manden nægtede dog at forlade bussen, og begge betjente måtte tage fat i ham for at få ham med ud. Da betjentene ville have manden med væk fra vejen, modsatte han sig kraftigt, og de måtte til sidst lægge ham ned på jorden og give ham håndjern på. Manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

Han blev herefter kørt til politigården, hvor betjentene - i forbindelse med visitering af ham - fandt et større kontantbeløb i både danske kroner og i amerikanske dollars. Betjentene tog kontakt til SKAT, der kunne oplyse, at den 46-årige mand skyldte en del penge til politiet - og kontanterne blev derfor beslaglagt, oplyser Østjyllands Politi.

Publiceret 24 September 2019 12:21