Arkivfoto.

Arkivfoto.

14-årig pige voldtaget af tre mænd

De anholdte mænd er henholdsvis 41, 42 og 44 år

Onsdag aften kunne Lokalpolitiet i Herning sigte tre mænd i Aulum for voldtægt mod en 14-årig pige fra området, skriver TV MIDTVEST.

"I går henunder aftenen fik vi en anmeldelse om et mistænkeligt forhold i Aulum, og det førte til en anmeldelse fra en 14-årig om, at hun har været udsat for en voldtægt," siger Henning Præstegaard, der er politikommisær ved lokalefterforskning i Herning, til TV MIDTVEST.

Der er tale om en voldtægt på en privat adresse i Aulum mellem Holstebro og Herning.

De tre anholdte mænd på 41, 42 og 42 år og har ikke umiddelbart noget kendskab til den mindreårige pige, men dette skal efterforskes yderligere.

Mændene skal fremstilles i et grundlovsforhør senere i dag. Politiet har ønsket lukkede døre af hensyn til sagens efterforskning og karakter.

Publiceret 26 September 2019 11:28