Foto: Per Øxenholt

Foto: Per Øxenholt

22-årig i livsfare efter fald fra tagryg: Seneste melding fra politiet

Af
Jacob Nielsen

Vagthavende fra Østjyllands Politi oplyser søndag middag til Lokalavisen Aarhus, at tilstanden på den unge mand, som lørdag morgen faldt fra taget på en bygning i Den Gamle By i Aarhus, er status quo.

"Han ligger fortsat på Skejby Sygehus og er fortsat i kritisk tilstand. Vi har ikke yderligere oplysninger," lyder meldingen.

Den 22-årige kravlede ved 07-tiden lørdag morgen i kådhed via et stillads op på taget af en cirka 12 meter høj bygning i Den Gamle By. Men noget gik galt, den 22-årige gled og faldt til jorden, hvilket medførte alvorlige og livsfarlige kvæstelser.

Det var kammeraten, der alarmerede politiet.

Publiceret 29 September 2019 13:04