De to biler var voldsomt medtaget efter sammenstøddet. Foto: Local Eyes

De to biler var voldsomt medtaget efter sammenstøddet. Foto: Local Eyes

To personer dræbt i alvorlig ulykke: 44-årig sigtet for uagtsomt manddrab

Af
Jacob Nielsen

Fyns Politi medeler, at to personer er afgået ved døden i forbindelse med dagens alvorlige trafikulykke på rute 43, Odensevej, nord for Fåborg på Fyn.

Der er tale om et ældre ægtepar - en 84-årig mand og en 80-årig kvinde fra Østfyn.

Føreren af den modkørende bil, en 44-årig mand fra Sydfyn er anholdt, sigtet for uagtsomt manddrab og kørsel uden førerret.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 16.12. De foreløbige undersøgelser af uheldsstedet tyder på, at den ene personbil kom kørende ad Odensevej mod syd, hvor den i en blød venstrekurve kom over i den modgående kørebane og kørte frontalt ind i den anden, modkørende personbilen med det ældre ægtepar.

Ud over den 44-årige mand befandt der sig en barn i den bil, han førte. Både barnet og den 44-årige mand slap fra ulykken uden større fysiske skader. Politiet mistænker ikke umiddelbart, at den 44-årige var påvirket af hverken spiritus eller stoffer.

De pårørende til de dræbte er underrettede.

Fyns Politi efterlyser fortsat vidner, der har set ulykken og efterfølgende er kørt videre fra stedet. Eventuelle vidner må gerne kontakte Fyns Politi på telefon 1-1-4.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

Publiceret 29 September 2019 19:34