Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Vidne til dramatisk ulykke i villahave: - Bilist sad bevidstløs i bilen med foden på speederen

Af
Jacob Nielsen

En personbil pløjede søndag middag klokken 12.03 tværs gennem en villahave og havnede i et stengærde på Venusvej i Hadsten, oplyser vagthavende hos Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

Den mandlige bilist er blevet kørt på hospitalet til behandling, oplyser vagtchefen, som dog ikke har yderligere oplysninger om mandens tilstand. Politiet er klokken 13.40 fortsat på ulykkesstedet for at foretage undersøgelser.

Ifølge oplysninger fra vidner på stedet, som Lokalavisen Aarhus har talt med, sad bilisten bevidstløs inde i bilen med foden på speederen, og ruderne måtte smadres for at få ham ud.

Publiceret 29 September 2019 13:55