Foto: Kim Petersen

Foto: Kim Petersen

Flygtninge på tålt ophold blæser på meldepligt: Halvdelen pist væk og efterlyst

Personer på tålt ophold har ikke ret til at være i Danmark, men de kan ikke sendes tilbage til deres hjemlande grundet frygt for dødsstraf, tortur eller lignende

Det er svært at holde styr på de mange udlændinge på tålt ophold med daglig opholds- og meldepligt på et udrejsecenter, skriver Politiken ifølge Ritzau.

Personer på tålt ophold har ikke ret til at være i Danmark, men de kan ikke sendes tilbage til deres hjemlande grundet frygt for dødsstraf, tortur eller lignende.

Ifølge den seneste opgørelse fra Udlændingestyrelsen var der 30. juni 89 personer, der var på tålt ophold. Heraf havde 61 opholds- og meldepligt på et opholdssted - i praksis Kærshovedgård eller Udrejsecenter Sjælsmark.

Men langtfra alle de 61 overholdt på det tidspunkt deres pligt.

Rigspolitiet oplyser til Politiken, at "33 af de 61 personer på tidspunktet for Udlændingestyrelsens opgørelse per 30. juni 2019 var efterlyst i Det Centrale Kriminalregister, idet de var meldt udeblevet fra indkvarteringsstedet af indkvarteringsoperatøren".

Regeringen droppede for nylig den tidligere regerings ønske om at placere blandt andre udlændinge på tålt ophold på øen Lindholm.

Publiceret 02 October 2019 10:56