Foto: Google Maps

Foto: Google Maps

Unge mænd på knallert forulykket på Lillebæltsbro:

17-årig dræbt og 19-årig hårdt kvæstet

To unge mænd kørte sammen på knallert, da de kørte galt på Den Gamle Lillebæltsbro

En 17-årig dreng er dræbt, og en 19-årig mand er svært kvæstet.

Natten til søndag klokken 02.21 forulykkede de to unge mænd i et solouheld på knallert på Den Gamle Lillebæltsbro.

Det skriver Fyens.dk, der kan fortælle, at de ikke bar styrthjelm.

Politiets undersøgelser viser, at knallerten med de to unge mænd ramte en høj kantsten mellem kørebanen og fortorvet.

"Det betyder, at føreren mister herredømmet over knallerten, og uheldigvis vælter knallerten ud for en af de jerndragere på konstruktionen af broen," siger vagtchefen ved Fyns Politi til Fyens.dk.

Den 17-årige blev ifølge politiet dræbt på stedet.

Den 19-årige har ifølge politiet bregget to ben, en arm og har hovedskader.

De to unge mænd var på vej fra Fyn mod Jylland, og de kommer begge fra Fredericia.

dp

Publiceret 06 October 2019 08:40