Arkivfoto

Arkivfoto

10-årig lokket med slik af mand i mørkeblå bil

En mand tilbød dreng slik ved Rungsted Kyst

Af
Jacob Nielsen

En 10-årig dreng blev søndag eftermiddag klokken 16.30 kontaktet af en mand, der kørte i en mørkeblå bil, muligvis en VW Passat, som spurgte den 10-årige, om han ville med hjem og have noget slik. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Episoden skete på Sophienbergvej i Rungsted Kyst, og den 10-årige løb efterfølgende fra stedet og ned ad en stejl bakke. Da han så sig tilbage, stod manden på toppen af bakken.

Manden, som lokkede drengen, beskrives som: Mellemøstlig af udseende, 45 år, 185 cm høj, muskuløs, brun i huden, sort hår, tatoveringer på halsen. Han talte dansk med accent og var iført sorte bukser og sort hættetrøje.

Kontakt Nordsjællands Politi på telfon 1-1-4 hvis du har oplysninger om manden eller har lignende oplevelser.

Publiceret 07 October 2019 10:21