Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Dmitry Vereshchagin - stock.adobe.com

Lærer alvorligt kvæstet: Ventilationsanlæg faldt ned fra loftet på folkeskole

Tirsdag ved middagstid blev en kvindelig lærer på Byskovskolens afdeling Asgård i Ringsted kvæstet, efter et ventilationsanlæg faldt ned fra loftet i et nyrenoveret klasselokale, skriver dr.dkefter oplysninger fra Ringsted Kommune.

Ventilationsanlægget ramte ifølge kommunen læreren, som kom alvorligt til skade, mens to elever kom lettere til skade.

"Læreren er bragt til hospitalet, hvor hun er ved at blive undersøgt, men hvad der præcist er sket, er jeg ikke underrettet om," fortsætter direktør for børne- og skoleområdet i Ringsted Kommune, Gitte Løvgren, til dr.dk.

De pårørende er underrettet om ulykken, og Ringsted Kommune oplyser, at der er tilbudt psykologhjælp til børn og lærere, der har været berørt af episoden. Samtidig har man valgt at afspærre i alt ni klasselokaler, som har gennemgået renovering, indtil man er sikre på, at en lignende ulykke ikke kan ske.

jn

Publiceret 08 October 2019 16:39