Foto: Øxenholt Foto.

Påkørt af tog:

Person afgået ved døden

Alle tog fra Aarhus H til Langå holder i øjeblikket stille på grund af en personpåkørsel

En person er blevet påkørt af et tog ved Mølballe i Søften. Ifølge Østjyllands Politi er personen, som endnu ikke er identificeret, afgået ved døden som følge af påkørslen.

Påkørslen har medført, at alle tog fra Aarhus H til Langå ikke kører på grund af politiets arbejde på stedet.

Både Arriva og DSB kører tog på strækningen, og begge selskaber oplyser, at togene holder stille. DSB meddeler, at man har sat togbusser ind.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Øxenholt Foto

"De første togbusser er fremme i Aarhus H og er klar til at køre mod Langå. Togbusserne, som kører fra Langå, forventes at være fremme cirka klokken 11.20," skriver DSB.

Østjyllands Politi oplyser på Twitter at togtrafikken forventes at kunne genoptages cirka klokken 12.30

jwh

Publiceret 08 October 2019 12:30