Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Dmitry Vereshchagin - stock.adobe.com

Alvorlig ulykke på folkeskole: Lærer skal opereres

To 11-årige drenge og en 61-årig kvindelig lærer fra Byskovskolens afdeling Asgård i Ringsted var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da et stort, nyinstalleret ventilationsanlæg tirsdag ved middagstid pludselig rev sig løs fra loftet og faldt ned over dem.

Nu oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at ulykken gik værst ud over læreren, som har fået hjernerystelse og knust den ene skulder, hvilket betyder, at hun skal gennemgå en operation på Odense Universitetshospital, skriver sn.dk.

Den ene af de 11-årige drenge fik en flænge i ansigtet, mens den sidste dreng slap mere uskadt fra hændelsen.

Politiet behandler sagen som en arbejdsmiljøsag og har tilkaldt Arbejdstilsynet, så de to myndigheder i fællesskab kan få klarlagt årsagen til, at ventilationsanlægget faldt ned.

jn

Publiceret 09 October 2019 00:00