Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Dræbt af flugtbilist: Mand blev ramt i hovedet af sidespejl

Obduktionen af den 58-årige mand, som blev trafikdræbt i Nordborg, ligger klar. Politiet søger efter føreren af flugtbilen.

Den 58-årige mand fra Nordborg-området på Als, der tirsdag klokken 10.24 blev fundet død på Ringvej i Nordborg, er blevet ramt af en bil. Det slår obduktionen af manden fast.

Den 58-årige er formodentlig blevet ramt af bilens sidespejl, og slaget har givet manden hovedskader, som han er død af i løbet af meget kort tid, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den bil, der har ramt manden beskrives om en grålig ældre SUV-lignende bil på størrelse med en Suzuki Grand Vitara. Den blev ført af en yngre mand, formodentlig mellem 25 og 30 år gammel, lys i huden og muligvis iført en hvid T-shirt.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne i kontakt med alle, der mener at vide, hvor bilen er eller hvem, føreren kan være. Hvis man samme dag har set en lignende bil i området, vil vi også gerne høre om det. Man kan ring på telefon 114 til politiets servicecenter.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

jn

Publiceret 10 October 2019 17:19