Arkivfoto.

Arkivfoto.

Kvinde kørt ned bagfra af lastbil med tysk chauffør

Der skete et trafikuheld fredag klokken 10.53, hvor en 76-årig kvindelig bilist kørte på Marselis Boulevard i østlig retning og bremsede for gult lys i krydset Stadion Allé i Aarhus, oplyser Østjyllands Politi.

Her blev kvinden påkørt bagfra af en lastbil med tysk chauffør.

Kvindens bil blev skubbet nogle meter frem i krydset.

Der skete heldigvis ingen personskade og kun ringe materiel skade, oplyser politiet.

Et andet trafikuheld fandt sted på Viborgvej i Aarhus V fredag klokken 11.13, hvor en 23-årig mandlig bilist kørte ind i en 20-årig kvindelig bilist, da manden var uopmærksom et øjeblik.

Den kvindelige bilist blev herved skubbet ind i en anden bil, ført af en 51-årig mand. Heller ikke i denne ulykke var der personskade, oplyser Østjyllands Politi.

Publiceret 12 October 2019 10:34