Arkiv/Modelfoto.

Arkiv/Modelfoto.

14-årig pige vågnede op til sit livs mareridt: Voldtaget af 50-årig og 17-årig i fællesskab

Undervejs i voldtægten vågnede den fulde 14-årige pige op, men den 50-årige mand gennemførte alligevel voldtægten

En 50-årig mand og en 17-årig pige stod tiltalt ved Retten i Nykøbing for at have voldtaget en en blot 14-årig pige i fællesskab. Voldtægten skete på et værelse på den 50-åriges bopæl i Sakskøbing, skriver Folketidende.dk.

Den 50-årige mand fra Sakskøbing fik en fængselsdom på et år og otte måneder, mens 17-årige fik en fængselsdom på et år og seks måneder.

Under retssagen kom det frem, at det var på grund af alkoholpåvirkning og træthed hos den 14-årige pige, at hun endte med at befinde sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig voldtægten begået af den 50-årige mand.

Undervejs i voldtægten vågnede den 14-årige ganske vist op, men den 50-årige mand gennemførte alligevel voldtægten, lød det i anklageskriftet.

Den 17-årige pige overværede den 50-årige mands voldtægt af den 14-årige pige. Den 17-årige deltog også, ifølge anklageskriftet, ved at beføle den 14-årige på overkroppen, mens manden havde samleje med pigen.

Begge de dømte nægter sig skyldige i anklagerne, og dommene er nu anket til landsretten, skriver Folketidende.dk.

Publiceret 13 October 2019 13:00