Foto: Local Eyes.

Foto: Local Eyes.

Familie med tre børn i forfærdelig ulykke: Trailer landede på taget af bilen

En familie med to voksne og tre børn kom til skade ved en trafikulykke og blev kørt til Regionshospitalet i Herning, hvorefter barnet i kritisk tilstand blev indlagt via traumecenteret på Aarhus Universitetshospital, skriver TV MIDTVEST.

Ulykken skete 16.14, da bilen med familien blev påkørt bagfra ved afkørslen ved Tvis på Holstebromotorvejen.

Bilen med de fem passagerer kørte med en trailer bagpå.

Traileren blev ramt af en bagvedkørende bil, hvor der sad en enkelt person. Derefter slog traileren rundt og landende på taget af bilen med de fem passagerer - hvilket kvæstede alle i bilen.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser nu, at der er tale om en familie med to voksne og tre børn. Politiet ønsker ikke at oplyse køn og alder på det barn, som fortsat er i kritisk tilstand. Politiet ønsker heller ikke at oplyse, hvor familien er fra, skriver TV MIDTVEST.

Publiceret 13 October 2019 17:45