Arkivfoto.

Arkivfoto.

Bekymret mor efterlyste sin søn: Da politiet fandt ham i nat, gik det helt galt

Politiet måtte tage hårdhændede metoder i brug

Politiet ledte mandag aften efter en ung mand, fordi politiet havde fået en henvendelse fra en bekymret mor, der ønskede kontakt med ham.

Klokken 00.05 traf politiet en tydligt påvirket, 17-årig mand fra Sorø gående på Københavnsvej i Køge ved en tankstation.

Da politiet henvendte sig til den unge mand, blev han ophidset og aggressiv. Han slog en politibetjent i brystet med sin albue, ligesom politiet blev overfuset med nedladende ytringer, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Da han ikke skønnedes at kunne tage vare på sig selv, blev han frihedsberøvet og - efter et lægetilsyn - anbragt i detentionen på politistationen i Roskilde.

Han er nu sigtet for fornærmelig tiltale af politiet og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 15 October 2019 11:23