Arkiv/Modelfoto.

Arkiv/Modelfoto.

Ung mor: Stjal for 227.000 kroner

50 par briller og solbriller, nogle pyntegenstande, børnebestik, høretelefoner, en hel del guldsmykker, tre ure og en medaljon forsvandt under indbrud i landejendom

En 23-årig kvinde fra Karup-området er blevet idømt 50 dages betinget fængsel for et indbrud i en landejendom mellem Tapdrup og Vejrumbro i april 2017, skriver Viborg Folkeblad.

Indbruddet blev begået midt på dagen, og fra huset skulle kvinden og en medgerningsmand have stjålet intet mindre end 50 par briller og solbriller, nogle pyntegenstande, børnebestik, høretelefoner, en hel del guldsmykker, tre ure og en medaljon. Alt i alt løb de mange tyvekoster op i en værdi af godt 227.000 kroner.

Kvinden bor hun i Karup-området med sit fem-årige barn, og det, at hun har et lille barn, spillede sammen med en tidligere straf ind, da retten afsagde sin dom, skriver Viborg Folkeblad.

Publiceret 16 October 2019 15:20