Arkivfoto

Arkivfoto

44-årig kvinde forsøgt dræbt: Indlagt med skader fra flere knivstik

En 44-årig kvinde er blevet overfaldet og forsøgt dræbt på sin bopæl

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog i dag klokken 10.47 en anmeldelse om, at en 44-årig kvinde kort forinden var blevet overfaldet og forsøgt dræbt på sin bopæl i Næstved.

Den 44-årige kvinde er nu indlagt til behandling af flere knivlæsioner. Hun er meldt uden for livsfare, oplyser politiet.

Kort efter anmeldelsen blev en 44-årig mand, der har en familierelation til kvinden, anholdt.

Manden sigtes for forsøg på manddrab, og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved i morgen den 23. oktober, med krav om varetægtsfængsling.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger om sagen.

jn

Publiceret 22 October 2019 16:24