En 29-årig mand fik et tungt betonelement i hovedet, mens han var på arbejde på Garnisonsvej i Farum. Ulykken, som ifølge Arbejdstilsynet er alvorlig, har medført et straksforbud til det firma, der havde sat betonelementet op. Foto: Louise Mørch Vilster.

En 29-årig mand fik et tungt betonelement i hovedet, mens han var på arbejde på Garnisonsvej i Farum. Ulykken, som ifølge Arbejdstilsynet er alvorlig, har medført et straksforbud til det firma, der havde sat betonelementet op. Foto: Louise Mørch Vilster.

Mand fik 100 kilo betonelement i hovedet i arbejdsulykke: Nu får det konsekvenser

Betonelement, der ramte 29-årig i hovedet ved arbejdsulykke i Farum, vejede 100 kilo og faldt fra første sals højde. Firmaet får strakspåbud efter ulykken.

Af
Jens Berg Thomsen

ulykke Firmaet D&O Totalentreprise, der arbejder med et nybyggeri på Garnisonsvej i Farum, har fået et strakspåbud af Arbejdstilsynet oven på en alvorlig arbejdsulykke mandag i sidste uge. Her fik en 29-årig mand fra Græsted et betonelement i hovedet og blev efterfølgende kørt på sygehuset. Ifølge Nordsjællands Politi er manden stadig i live, men der kan ikke oplyses yderligere omkring hans tilstand.

Furesø Avis har fået aktindsigt i ulykken fra Arbejdstilsynet, og her står der, at firmaet, der har hjemme i Herlev, har fået et strakspåbud efter ulykken.

"I har fået påbud om at sikre mod nedstyrtningen af betonelementer fra første sals højde," lyder det fra Arbejdstilsynet.

"Arbejdstilsynet vil nu vurdere, om der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give den en bøde. Det er fast praksis, når Arbejdstilsynet undersøger en alvorlig arbejdsulykke, eller når en virksomhed ikke har efterkommet påbud fra Arbejdstilsynet," står der videre.

I papirerne kan man også læse, at den 29-årige mand var på arbejde for et andet firma, da ulykken skete. Betonelementet, der faldt fra første sals højde, vejede ifølge aktindsigten 100 kilo.

"Skadelidte har fået en 100 kilo tung betonklods i hovedet," skriver arrbejdstilsynet, der samtidig opfordrer til at fortælle sine berørte ansatte om ulykken.

"Hvis I har en arbejdsmiljøorganisation, skal I orienter medlemmerom om indholdet af dette brev. Vi opfordrer jer til at orentere alle ansatte, som er berørt," skriver Arbejdstilsynet til D&O Totalentreprise.

D&O Totalentreprise afviser at kommentere sagen over for Furesø Avis, men fortæller, at manden ifølge dem stadig er på hospitalet.

Publiceret 22 October 2019 09:48