Butikschef tilbageholdt kvinde for tyveri.

Butikschef tilbageholdt kvinde for tyveri. Modelfoto: Adobe Stock.

Voksen kvinde brugte 10-årig pige til butikstyveri

21-årig kvinde sigtet for at lade 10-årig pige begå butikstyveri for hende

Østjyllands Politi fik torsdag kl. 16.53 en anmeldelse om et butikstyveri i butikken Normal i City Vest på Gudrunsvej i Brabrand.

Butikschefen havde været ved at fylde varer op, da han blev opmærksom på en kvinde med en klapvogn, der gik sammen med en pige på omkring 10 år.

Butikschefen syntes, de virkede mistænkelige, og han gik derfor ud i baglokalet for at følge dem på butikkens videoovervågning. Her kunne han se, at kvinden lagde nogle varer ned i klapvognen, dækkede dem til med en handske og lod den 10-årige pige gå ud af butikken med klapvognen, mens hun selv gik op til kassen for at betale for nogle andre varer.

Butikschefen tog fat i kvinden og tilbageholdt hende, indtil politiet ankom. Den 21-årige kvinde blev sigtet for butikstyveri og blev bortvist fra alle landets Normal-butikker og fra City Vest i et år.

Det oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 25 October 2019 13:21