Arkivfoto.

Arkivfoto.

Haps: Gigantbøde til mandlig bilist - og samtidig blev kærestens bil konfiskeret

Den nu dømte havde tre gange kørt i sin kærestes bil, selvom han ikke havde kørekort

En 24-årig mand fra Horsens-området blev i dag idømt en bøde på 34.500 kr. ved Retten i Horsens, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Den nu dømte havde tre gange - i perioden fra april 2018 til marts 2019 - kørt i sin kærestes bil, selvom han ikke havde kørekort. De to af gangene talte han samtidig i mobiltelefon.

Den unge mand mødte ikke selv i retten, men han erkendte sig skyldig via sin repræsentant.

Da den 24-årige mand blev standset i bilen for tredje gang, blev bilen beslaglagt. Kæresten forklarede i retten, at hun var blevet vejledt af politiet om, at hvis den 24-årige kørte i bilen igen, ville den blive beslaglagt. Bilen blev i dag konfiskeret.

Den unge mand modtog dommen via sin repræsentant og hans kæreste accepterede konfiskation af bilen, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Publiceret 29 October 2019 14:46