Ifølge Rådet for sikker trafik er uopmærksomhed en afgørende faktor i en tredjedel af alle trafikulykker. Foto: Adobe Stock

Ifølge Rådet for sikker trafik er uopmærksomhed en afgørende faktor i en tredjedel af alle trafikulykker. Foto: Adobe Stock vectorfusionart - stock.adobe.com

Landsdækkende aktion mod mobil-bilister: Så mange gik i politiets fælde

Rigspolitiet havde fokus på mobiltelefoner og GPS'er i trafikken i uge 43. Her er resultatet af indsatsen.

Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser.

Derfor gennemførte politiet i uge 43 en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken i håb om at få nedbragt brugen af håndholdt mobiltelefon, indstilling af GPS, at læse fragtbreve eller mødereferater og lignende, mens man kører bil.

"Når vi bevæger os rundt i trafikken, er det meget vigtigt, at vi er opmærksomme og viser hensyn overfor alle de andre trafikanter. I sidste ende drejer det sig om, at vi alle kommer hele hjem," siger Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Ved kontrollerne i uge 43 lavede politiet blandt andet følgende sigtelser:

  • 533 for at benyttet håndholdt kommunikationsudstyr
  • 241 for manglende brug af sikkerhedssele
  • 180 for kørsel frem for rødt/gult lys

jn

Fra 10. september i år har det kostet et klip i kørekortet samt en bøde på 1.500 kroner plus 500 kroner til Offerfonden for at benytte håndholdt mobil under bilkørsel.

Publiceret 29 October 2019 16:02