Arkivfoto: Martin Warming

Arkivfoto: Martin Warming

Kvinde forsøgt kvalt: Indlagt i kritisk tilstand

Af
Jacob Nielsen

En kvinde kæmper for livet på sygehuset, efter hun søndag morgen blev forsøgt kvalt af en 59-årig mandlig bekendt i en lejlighed i Næstved. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søndag aften.

Mens kvinden er i kritisk tilstand på sygehuset, er den 59-årige formodede gerningsmand blevet anholdt og sigtet for forsøg på manddrab. Manden blev anholdt i eftermiddag klokken 16.13, og han forventes fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved mandag.

Af hensyn til efterforskningen har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke pt. yderligere kommentarer til sagen.

Publiceret 03 November 2019 21:21