Design-kup fanget på video: Kan du genkende disse mænd?

Politiet efterlyser indbrudstyvene i videoen

10 minutter tog det tre mænd at stjæle en række designermøbler blandt andet PH-lamper, Arne Jacobsen 7’er-stole og Hans Wegner-stole fra en bolig på Agerkrogvej i Tistrup i Varde Kommune.

Indbruddet fandt sted tirsdag den 15. oktober mellem klokken 02.26 og 02.36, og Syd- og Sønderjyllands Politi håber med frigivelsen af ovenstående video, at borgerne kan hjælp i forbindelse med efterforskningen.

Selve indbruddet blev begået af tre personer, men forud for indbruddet – søndag den 13. oktober klokken 01.26 – ankom to personer til ejendommens område, og politiet vurderer, at der har været tale om en rekognoscering forud for indbruddet. Disse to personer kaldes i denne efterlysning person D og E. De fem beskrives som følger:

A beskrives som: Yngre mand, spinkel af bygning med en hurtig, karakteristisk gang. Var iført mørkt tøj og mørke sportssko.

A beskrives som: Yngre mand, spinkel af bygning med en hurtig, karakteristisk gang. Var iført mørkt tøj og mørke sportssko.

B beskrives som: Yngre mand, almindelig af bygning. Var iført mørkt tøj og mørke sportssko.

B beskrives som: Yngre mand, almindelig af bygning. Var iført mørkt tøj og mørke sportssko.

C beskrives som: Yngre mand, almindelig af bygning. Var iført mørk hættetrøje og mørke sportssko.

C beskrives som: Yngre mand, almindelig af bygning. Var iført mørk hættetrøje og mørke sportssko.

D beskrives som: Yngre mand, almindelig af bygning. Var iført mørkt tøj og mørke sportssko.

D beskrives som: Yngre mand, almindelig af bygning. Var iført mørkt tøj og mørke sportssko.

E beskrives som: Yngre mand, almindelig af bygning. Var iført mørkt tøj og mørke sportssko.

E beskrives som: Yngre mand, almindelig af bygning. Var iført mørkt tøj og mørke sportssko.

De tre personer kørte til og fra villaen i en stationcar, sandsynligvis en Audi A4 eller A6. Køretøjets farve er mørk, muligvis sort, og ses her.

Køretøjet ankom til ejendommen fra Tistrup by umiddelbart øst for gerningsstedet – og fortsatte efter indbruddet i retning væk fra Tistrup. Den præcise rute er dog ukendt.

Politiet håber at komme i kontakt med borgere, der enten:

• har lagt mærke til den mørke stationcar med en trailer omkring gerningstidspunktet tidligt tirsdag morgen

• har lagt mærke til, at den hvide trailer blev efterladt i Ølgod

• kan genkende de tre gerningsmænd eller i øvrigt har oplysninger i sagen

Borgere, der har oplysninger vedrørende indbruddet, kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 05 November 2019 15:52