Foto: Google Street view

Foto: Google Street view

Ældre mand amok på tankstation: Slyngede bilist en lige højre

Sammenstød førte til knytnæveslag på circle K i Ølstykke

Et mindre sammenstød mellem to biler på Cicle K-tankstationen på Frederikssundsvej i Ølstykke endte torsdag eftermiddag ved 15.30-tiden i en voldsanmeldelse fra en 41-årig mand fra Ølsted, oplyser Nordsjællands Politi.

En ældre mandlig bilist havde bakket og i den forbindelse ramt den 41-årige mands bil, og da den 41-årige dyttede og steg ud af bilen, blev der først udvekslet skældsord mellem de to parter, hvorefter den ældre bilist gav den 41-årige et knytnæveslag på højre side af ansigtet.

Herefter kørte den ældre mand fra stedet, oplyser politiet, som sikkert kan forfølge sagen og finde frem til mandens bil og registreringsnummer ud fra Circle Ks overvågningsvideo.

jn

Publiceret 08 November 2019 12:18