Foto: Nordjyllands Politi

Foto: Nordjyllands Politi

Julekalendertyv snuppet på fersk gerning:

Bilen var proppet med chokolade

43-årig mand sigtet for omfattende julekalendertyveri

Intet mindre end 28 stjålne chokoladejulekalendere fandt Nordjyllands Politi lørdag morgen i en bil.

Det var en patrulje, der fandt frem til bilen, efter supermarkedet A-Z i Hjørring klokken 09.50 anmeldte butikstyveri.

Ved butikkens indgangsparti havde en mand fyldt sin indkøbsvogn med julekalendere, og herefter gik han ud af butikken uden at betale. Flere personer så det åbenlyse tyveri, og politiet blev tilkaldt.

Heldigvis havde en vaks kune også set manden køre væk i en bil og noterede registreringsnummeret.

Politiet kørte derfor ud til bilens hjemadresse ved byen Vrå, men der var ingen tilstede.

Da patruljen kørte tilbage traf man bilen kort fra adressen, og i bilen var kalendertyven - sammen med 28 julekalendere af forskellige mærker.

Der var tale om en 43-årig mand fra Hjørring, som nu er sigtet for tyveri.

dp

Publiceret 09 November 2019 14:17