Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Oskar - stock.adobe.com

14-årig dreng udsat for gaderøveri: Tæsket og prikket i øjnene

Af
Jacob Nielsen

En 14-årig dreng blev fredag aften udsat for røveri på vej hjem fra et arrangement på Bataljonsvej i Næstved, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

På hjemturen kom to lidt ældre drenge pludselig over til den 14-årige og forlangte, at de fik hans cykel. Det nægtede den 14-årige, som herefter både blev slået i maven og prikket i øjnene af gerningsmændene.

Det lykkedes for den 14-årige at slippe væk på sin cykel, men de to ældre drenge nåede at snuppe jakken fra ham.

De to gerningsmænd beskrives ifølge politiet således: 15-16 år gamle, almindelige af bygning, cirka 175-180 centimeter høje. Den ene var mørk i huden, den anden var lys. Begge talte dansk og var iført mørkt tøj.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hører gerne fra eventuelle vidner. Ring 1-1-4.

Publiceret 11 November 2019 11:23