Arkivfoto

Arkivfoto

Alvorlig anklage: Sparkede dør ind og voldtog hjælpeløs kvinde

I dag begynder retssag mod 25-årig mand, der er tiltalt for voldtægt i Randers

Byretten i Randers danner mandag morgen klokken 9 rammen om en retssag mod en 25-årig mand, som står tiltalt for i maj måned at have brudt ind til en 20-årig kvinde og voldtaget hende. Det skriver Randers Amtsavis.

Søndag morgen den 19. maj ved 7-tiden sparkede den dengang 24-årige mand døren ind til den unge kvindes lejlighed i Randers centrum. Herefter tiltvang han sig ved hjælp af vold og trusler samleje med kvinden, som lå og sov. Kvinden var angiveligt meget fuld og ude af stand til effektivt at modsætte sig det seksuelle overfald, selvom hun forsøgte, står der ifølge Amtsavisen i anklageskriftet.

Anklagemyndigheden kræver manden dømt for voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje under tvang, blufærdighedskrænkelse og ulovlig indtrængens og kravet er samtidig, at han straffes med ubetinget fængsel og skal betale erstatning til offeren.

jn

Publiceret 11 November 2019 08:53